Om 1:1 session med Zidsel

Mine 1:1 sessioner er utrolig blide og 100% funderet i dig og det du, din krop og din sjæl fortæller.

Jeg laver opvågningsprocesser for dig, der ønsker forvandling i dit liv ud fra et spirituelt og bevidsthedsnæret ståsted.

Jeg hjælper dig med at huske hvem du er, så det liv du er her for at leve, kan finde dig.

  • Jeg støtter dig, der ønsker bæredygtig forandring og gerne vil lære hvordan du drager ægte omsorg for dig selv, sætter dig selv fri, finder fred og bliver hel.

  • Jeg tilbyder dig et overblik over din fysiske tilstand og hvordan du kan tage kontrol over din sundhed på en naturlig måde ved at arbejde med de dybereliggende, sjælelige årsager til dine fysiske symptomer.

  • Jeg hjælper dig med at slippe de bindinger og blokeringer der står i vejen for dit potentiale.
    Vi laver mønsterbrydning gennem traumehealing både i dette liv, i DNA, i det kollektive og i det karmiske.

  • Jeg kommunikerer med dine indre vejledere omkring din sjæls hensigt og giver dig redskaber til selv at få kontakt med dem og dine selvhelbredende kræfter.

"Jeg får jævnligt afbalancerende sessioner ved Zidsel
for at pleje min krop og mit sind, og for at styrke min kraft.
Hun er en af de viise kvinder jeg har i mit kartotek,
som jeg er dybt taknemmelig for at have lært at kende."

-Camilla

"Jeg føler at det du skaber, er magisk.
Og det du skaber i mig, er magi.
Jeg elsker det og jeg elsker din måde at arbejde på."

- Nono

“Skønneste Zidsel som altid inspirerer mig.
Af hjertet tak for at du har støttet mig igennem min proces for at komme i balance”

-Stine

"Det betyder meget for mig at have mødt dig, kære Zidsel
Og have fået din guidance til at mærke mit flow og tænde min indre flamme."

-Iben Marie

"Søde, dejlige Zidsel.
Som altid var din behandling helt perfekt for mig.
Jeg er SÅ groundet og rolig. Det er en fantastisk følelse.
Det var lige det puf jeg havde brug for."

-Anne

"Tak for i går. Det gav så meget mening for mig.
Vågnede i dag med en stærk fornemmelse af indre og ydre styrke.
En følelse af værdig-hed.
Noget var befriet og der er mere plads og rum nu."

-Annelea

Jeg holder med dig, og det du kommer med!

  • Det er vigtigt for mig at:

  • Det er trygt for dig at komme hos mig.

  • Der er god tid til dig.

  • Du føler dig set og hørt.

  • Det foregår i et tempo hvor du kan følge med, sessionerne giver mening for dig, og giver dig konkrete resultater.

Hovednøglerne i mine behandlinger er:

  • Traumeforløsning og regressionsterapi

  • Mønsterbrydning og skyggearbejde

  • Spirituel vejledning

  • Healing og afbalancering af energikroppen (Chakra, Meridianer og Aura)

  • Lyd- og Mantra-healing

  • Meditation

  • Antroposofisk Homøopatisk vejledning

Om Zidsel

Ny tids Medicin-kvinde og Spirituel Lærer

Jeg har gennem 25 år studeret energikroppens mysterier og tilegnet mig enorme mængder viden fra kurser, bøger, behandlerpraksis og ikke mindst, mit eget indre arbejde.
Jeg har deltaget er masser af opvågnings-processer, initieringer og ceremonier, for at kunne stå i dag og holde rum for andres Forvandling.

Er uddannet Lærer, Kinesiolog RAB, Healermester og Bachterapeut.
Har desuden et hav af kurser i andre alternative behandlingsformer og energibevægelse, bl.a. homøopati, plantemedicin, kraniosakral terapi, Tft, yoga, Chi Gong o.a.

Er Empat og Telepat og har en force i at se og gennemskue sammenhænge i energikroppen. 

Har over en periode på 15 år lavet mere end 8000 afbalanceringer/ behandlinger/ healinger på mere end 1000 forskellige kvinder, mænd og børn.
Har siden 2016 haft klinik på fuld tid – fuldt booket.

I den periode har jeg fungeret som behandler af et hav af forskellige fysiske og psykiske lidelser og ubalancer og har stor erfaring med det, hvilket i dag giver mig mulighed for at gå endnu dybere i lagene mellem krop, sind og ånd.

Min egen vej til Helende Forvandling

Som mange andre Lysarbejdere havde jeg som barn og ung en oplevelse af at stå lidt udenfor og kigge ind.
Jeg var i kontakt med dybe, usynlige lag af virkeligheden og mærkede andres følelser og tanker meget intenst.
Jeg forstod som meget lille, at der ikke var andre i mit liv der oplevede det samme, så jeg fik det vendt til at jeg var forkert og gjorde mit bedste for at lukke ned for det.

Som helt ung begyndte jeg om natten at have lucide og klare drømme, hvor jeg bl.a. blev "undervist" af lysvæsener i, på magisk vis, at kunne se sygdomme og række ind i kroppe, for at fjerne dem.

Drømmene stemte ikke overens med min vågne, opfattelse af virkeligheden, men længslen i dem var så stærk, at jeg græd når jeg vågnede.
Jeg bar sorg over at jeg ikke vidste hvordan jeg skulle række ud efter det.

I en lang årrække dulmede jeg mine følelser med fest, druk og usund tilknytning. Jeg levede med meget angst og selvhad og udviklede spiseforstyrrelse.

Som så mange andre i min generation, blev jeg færdig med mit studie, arbejdede og stiftede familie.
Samtidig fik jeg flere og flere fysiske og psykiske symptomer og måtte til sidst opgive mit arbejde som lærer efter flere stresssygemeldinger.

Det får store konsekvenser for vores fysiske og mentale helbred, at vi prøver at være noget andet end det vores sjæl kalder på.
Når vi har en længsel efter noget andet.
Det hele vendte for alvor for mig, da jeg opdagede at løsningen ikke var at tilføje mere til den jeg var.

Du er allerede hel og fuldkommen og har ikke brug for at blive lavet om.
Du kan derimod have brug for at slippe det der er for meget.
Det der ikke er dig, så det der matcher din frekvens kan finde vej til dig.

  • Traumer, der larmer og sætter sig fysisk i kroppen.

  • Gamle mønstre, der gentager sig og optager plads for din udvikling.

  • Blokeringer, der står i vejen for dit potentiale.

  • Forkerte overbevisninger om dig selv.

  • Fastlåste negative følelser, der påvirker dig og dine relationer.

Først når du giver slip på det der ikke er dig, da kan du forbinde dig til din kraft.
Først da begynder du at hele og blive hel.

I dag hjælper jeg andre med at finde et ståsted og opløse de blokeringer og mønstre, der står i vejen for det sande potentiale og muligheden for at skabe forbindelse til sjælen og klar-sansningen.

Jeg læser din krop og spørger hvad den trænger til at slippe og hvad du i virkeligheden, har brug for mere af i dit liv.

Ikke på den meget fysiske måde som jeg gjorde i drømmene, men ved hjælp af kinesiologi, naturlig behandling og bevidst, intuitiv vejledning og klarføling.

Jeg hjælper dig med andre ord med at løse det mysterium, der er dig.

Kærligst, Zidsel