Om Helende Forvandling

Viden, Værktøjer & Visdom

Helende Forvandling hviler på tre ben

Vi mener at Viden og Værktøjer er vejen til sand indre Visdom.

Vi formidler jordnær og relaterbar Viden om Energikroppen og sammenhængene i det fysiske, mentale og spirituelle.
Vi bestræber os på at skabe et stærkt videns-fundament.

Vi lærer dig at bruge kraftfulde Energi-Værktøjer til at skabe dybe Healingsprocesser.
I proces løftes intellektuel viden op til at blive selverfarede dybe indsigter.
Den Indre
Visdom har du allerede, vi hjælper dig blot med at huske den, få kontakt til den.

Denne kombination af Viden, Værktøjer og Visdom kan tilsammen danne det vi kalder "Skolet Klarsyn".
At være velfunderet i Viden, egen Proces og veludviklet Klarsansning er en superkraft som alle Lysarbejdere kan have glæde af at udvikle.

Helende Forvandlings mission er at:

Uddanne Lysarbejdere til at stå stærkt
intellektuelt og håndværksmæssigt
med et veludviklet Klarsyn.

Fundament

Helende Forvandling har sit fundament i de store traditionelle skoler i Indien (Vedaerne og Yoga), Kina (5 element-systemet/TKM) og Tibet (Tibetansk Buddhisme og healing), samt moderne Åndsvidenskab, Psykologi og Videnskab.

Vi undersøger og samler viden, teknikker og indsigter fra Øst og Vest. De nyeste videnskabelige landvindinger i fx kvante- og partikelfysik, hjerneforskning og epigenetik flettes sammen med de gamle traditioner fra bl.a. Indien, Tibet og Kina.

Antroposofi, naturmedicin og shamanisme finder også sin plads hos Helende Forvandling.

Den viden du får her er empirisk og åndsvidenskabeligt undersøgt, og vi opfordrer dig til at gøre det samme.

Brug Akasha-arkivet og undersøg fænomenerne gennem praksis, egen erfaring og drag derefter dine egne konklusioner.

Helende_Forvandling_Fundament
Helende_Forvandling_sammenhænge
Helende_Forvandling_sammenhænge

Sammenhænge

Som i en prik til prik bog, søger vi at få øje på det store billede, ved at forbinde viden på tværs af årtusinder, kulturer og kontinenter.

Sammenhængene mellem alle de forskellige trossystemer, filosofier og videnskaber er kernen af undervisningen.

Vi skiller tingene ad og går i dybden med enkeltheder og detaljer, men altid for at kunne sætte denne viden ind i en større og nutidig sammenhæng.

Alle energiarbejdere, der arbejder med samme grundstof: mennesket, har netop dét til fælles: mennesket.
Der findes myriader af tilgange, til at arbejde med mennesker, og vi søger efter det fælles sprog, og en fælles forståelse af mennesket og dets udviklingsrejse.

Vi lever i en tid hvor det stadig kræver en vis portion mod, at stå frem som Lysarbejder. Ved at støtte op om et fællesskab og et fælles sprog for det ubeskrivelige, kan vi motivere hinanden til at stå frem og folde vingerne ud.

Jordnær spiritualitet

Vi stræber efter at få bevidstheden ned i stoffet.
Al den fantastiske viden og visdom der findes, bliver kun brugbar, hvis vi bliver i stand til at omsætte det til det liv vi lever og det virke vi hver især har.

Derfor kombineres viden med praksis, så det ikke bliver en ren intellektuel øvelse, men noget vi kan omsætte til at skabe et mere bevidst liv i dagligdagen.

Et godt liv udfolder vores udviklingspotentiale med begge fødder solidt plantet i jorden og med en tæt kontakt til det guddommelige univers.

Helende_Forvandling_Jordnær_Spiritualitet
Helende_Forvandling_Jordnær_Spiritualitet

Læringsstile

Vi er ikke ens, når det handler om hvordan vi lærer bedst, og vi søger at tilgodese alles behov.

Er du Visuel, Auditiv, Taktil eller Kinæstetisk?

For at tilgodese alle læringsformer er undervisnings-teksterne indtalt, så du får tekstede videoer med illustrationer.

Du kan dermed læse og lytte på samme tid.

De Taktile og Kinæstetiske læringsstile bliver tilgodeset gennem fx Afbalanceringer, Energiøvelser og Meditationer, hvor vi dykker ned i stoffet gennem praktiske øvelser.

Du kan evt. også printe teksterne ud fra pdf, og så opfordrer vi til at du tager dine egne noter.

Progressionen i kurserne er lagt an, så du hele vejen bliver ført dybere og dybere ind i Energikroppens mysterier, på en måde som gør, at alle kan følge med, også Sjælen.