Ved det store skift omkring midvinter, inviterer vi ind i Cirklen til en Fælles Ceremoni.
En blanding af alt det bedste fra Helende Forvandling.
En gruppe-afbalancering og healings-ceremoni i vores stue i Torrild.
Vi starter Cirklen med at drikke en ceremoni dosis cacao og åbner med meditation og fælles kraftsang.
Alt sammen for at åbne energien, sætte intentionen og kalde vores hjælpere ind.
Så guider Zidsel alle deltagere grundigt, til individuelle mål, hvor der kan gives slip på de gamle begrænsende overbevisninger,
du ikke ønsker at bringe med videre fremad.
Under afbalanceringen laver vi et kraftfuldt lysritual, og bruger bl.a. frekvenser og vores egen stemme til at slippe og kalde det nye ind.
Forløsning af det gamle/ Manifestation af det nye.
Zidsel er Ceremonimester og åben kanal for det der skal igennem til gruppen.
Inunnguag er Kapelmester og bærer musikken igennem og er desuden rummets beskytter og støtte af energien
så vi i tillid kan læne os ind i den forvandling, der skal træde igennem.
Alle er velkommen.
Det er nødvendigt at du er åben for at arbejde med dig selv i en gruppe af ligesindede.
Når vi bruger gruppen til denne slags arbejde kan vi flytte meget mere energi, end vi kan enkeltvis
og det er en stor mulighed for at slippe nogle af de sår vi har på, at vi tror vi er alene og skal klare alt alene.
Fællesskabet er styrken i denne form for ceremoni når vi bruger hinanden som løftestang.
Der er plads til 10 sjæle i stuen, foruden Zidsel og Inunnguaq.