Kinesiologi
Kinesiologi kan:
- Hjælpe dig med at nå et specifikt mål, fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.
- Hjælpe mod smerter og ubehag.
- Hjælpe mod stress og fobier.
- Identificere og udrense toxiner og andre belastninger.
- Opløse fastlåste og uønskede følelser som angst, sorg, depression og vrede.
- Afhjælpe gamle traumer og ændre mønstre og handlemåder.
- Vække kroppens selvhelbredende evner og få din sundhed tilbage på sporet.
- Være en utrolig stor støtte ved kroniske sygdomme.
- Vise mangler på vitaminer, mineraler, probiotika mm.
- Vise hvilke belastninger din krop og energisystem kan have svært ved at klare.
Kinesiologi er…
…en målrettet behandlingsform
Sammen sætter vi et eller flere mål for behandlingen gennem en indledende samtale.
Et mål kan omhandle alle fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle problemstillinger.
At fastsætte specifikke mål for behandlingen, giver os mulighed for at undersøge præcist, hvor der er ubalancer og blokeringer i forhold til målet. Dermed får vi mulighed for at rette og afbalancere på årsagerne til problemet.
Mål kan handle om hvad man gerne vil være fri for. F.eks. fri for stress, angst, smerte, eksem, astma, allergi mm. men også hvad man gerne vil have mere af.
F.eks. masser af overskud, positiv energi, livsglæde, godt immunforsvar el.lign.
…en blid behandlingsform
Det er vigtigt at give dig behandlinger, som er præget af ro, nærvær og godt håndværk. Klinikken ligger i forbindelse med egen bolig og er indrettet med fokus på, at du skal føle dig tryg og afslappet.
Til en kinesiologi-afbalancering, er der altid tid og ro nok til dig, og specielt i den første indledende samtale bruger vi tid på at få det hele billede af dig.
Kinesiologi er en ikke-invasiv metode uden bivirkninger, hvor du er sikker på at få en blid behandling, hvor ingen grænser bliver overtrådt. Derfor er behandlingsformen også rigtig anvendelig til børn og sensitive voksne.
…en effektiv behandlingsform
Kombinationen af at lave en specifik målsætning, bringe ubalancer på målet op til overfladen og derefter korrigere dem, gør kinesiologi meget effektivt.
Kinesiologi er årsagsbehandling frem for symptombehandling, idet symptomer blot er kroppens måde at fortælle, at noget er galt.
At fjerne blokeringerne, der står i vejen for din målsætning, kan være netop det der skal til, for at du kommer nærmere det liv, du ønsker. Blokeringer er alt det der holder os tilbage, og ved at fjerne dem ligger vejen åben for udvikling.
Sådan foregår en behandling med kinesiologi:
Hos en kinesiolog kalder man behandlingen for en afbalancering, fordi den bringer balance tilbage, hvor der før var ubalance.
Man ligger og slapper af på en briks og det er kun jakke og sko man tager af.
Under afbalanceringen benyttes forskellige teknikker, bl.a.:
- Muskeltest.
- At holde på, eller massere specifikke punkter på kroppen.
- Tapping, hvor man banker let på specifikke akupunkturpunkter.
- Blomsteressenser, dufte, homøopatiske dråber, cellesalte.
- Visualisering og samtale som stressfrigørelse.
- Energiøvelser, som er enkle hjerne-yoga-øvelser du selv laver.
- Holde på/stryge/tilføre energi til chakra, aura, meridianer eller specifikke kropsdele.
- Lyd- og lysfrekvenser.
Kinesiologiens…
Oprindelse
Kinesiologi blev udviklet af kiropraktorer i 1960-erne, og er derfor en forholdsvis ny metode.
Den klassiske kinesiologi “Touch for Health” har sit udgangspunkt og fundament i læren om meridianer i Traditionel Kinesisk Medicin, (som vi bl.a. også kender gennem akupunktur og zoneterapi), og dens lære om de 5 elementer.
Værktøjer
Muskeltesten og Touch for Health er det der forbinder kinesiologer, men derfra forgrener kinesiologien sig i mange retninger og den enkelte kinesiolog har mulighed for at tilføje mange forskellige værktøjer til “værktøjskassen”.
Derfor er kinesiologi en behandlingsmetode der blomstrer og forgrener sig, og der er ikke to kinesiologer der arbejder fuldstændigt ens og med samme værktøjer, -altså lige bortset fra muskeltesten.
Videreudvikling
Vi bruger også den Indiske lære om chakraer og aura. Kombineret med moderne og opdateret viden om anatomi og fysiologi, bygger kinesiologi bro mellem østens ældgamle visdom og vestens moderne viden.
Efter behandlingen
Pas godt på dig selv efter en behandling. Du kan føle dig meget træt og have brug for ro og hvile. Drik rigeligt med vand i de kommende dage, så en evt. udrensning bliver støttet.
Du kan få en reaktion, som f.eks. kan være en kort opblussen af dine symptomer, eller smerter der flytter sig. Det er kun er et positivt tegn på, at en selvhelbredende proces er i gang og at kroppen “bygger” om.
I nogle tilfælde vil man føle sig meget lettet, når man har givet slip på gamle traumer og indgroede negative følelser. I andre tilfælde vil man måske føle en form for tomhed. Det kan kræve lidt tilvænning at lære sit nye jeg at kende, og få sat noget andet og mere positivt i stedet for.
Man vil ofte opleve at få hjemmearbejde. Hjemmearbejde hjælper din krop med at fastholde og videreføre arbejdet med at opnå målet for afbalanceringen. Hjemmeøvelser kan fx være en musik-lyd eller nemme øvelser der udføres i en periode.
Afbalanceringen kan også vise mangler af fx vitaminer, mineraler, samt om der er behov for fx homøopati, probiotika mm. Man vil typisk teste hvor meget og hvor lang tid man skal tage det.