De 3 virkelige grunde til at du ikke lykkes med at drage ordentlig omsorg for dig selv.

Selvomsorg er en voldsom svær øvelse for os.
Vi ved godt at det er vigtigt.
Vi forstår det med vores fornuft og bliver hele tiden tudet ørerne fulde af hvor meget vi fortjener det og at vi skal tage det der er vores.

Så hvorfor gør vi det ikke?

Først må vi se på om vi overhovedet ved hvordan selvomsorg ser ud.

Vores forsøg på selvomsorg ser typisk sådan ud:

  • Een gang om året tager vi i sommerhus med vores 3 bedste veninder, god mad og en karton rødvin, falder udmattede og opløftede om af gode samtaler og lover hinanden at det gør vi igen snart.
  • Vi melder os på et kursus eller retreat hvor vi lærer nye metoder til at passe på os selv og andre og lover os selv højtideligt at denne gang implementerer vi det i dagligdagen.
  • For én gang skyld er vi ved et lykketræf helt alene hjemme og ender på sofaen med at binge-watche Netflix og spise vores yndlings take-away. (efter vi har ordnet vasketøjet og svaret på e-mails fra arbejdet naturligvis (har jeg ret?))

De ting skal vi naturligvis blive ved med at gøre, men er det reelt selvomsorg?

Du har ganske enkelt ikke et instinkt der byder dig at drage omsorg

for den vigtigste relation i dit liv, nemlig dig selv.”

Når vi drager ægte omsorg for nogen, f.eks. vores børn så indbefatter det en daglig praksis hvor vi:

  • Taler blidt og motiverende til dem og fortæller dem at vi elsker at de er i vores liv
  • Giver fuld opmærksomhed og sørger for behandling, hvis de er kede af det, angste, syge eller er kommet til skade.
  • Hjælper med at følelsesregulere dem.
  • Lytter til dem og lærer dem rigtigt at kende, så vi kan komme deres behov i møde i tide og undgå at overskride deres grænser.
  • giver dem en fridag og omsorg når de har brug for det.
  • sørger for at de spiser sundt og får frisk luft og motion.
  • Er nærværende fysisk med berøring så de føler sig trygge.
  • vælger de rammer, der støtter op om deres unikke selv. Det inkluderer f.eks. skole (arbejde) og fritidsaktiviteter, men også hjælp til at vælge venner der behandler dem godt.
  • giver dem mulighed for at lære sig selv at kende, fred til at gøre hvad de har lyst til og tid til dyrke deres interesser.

Nu får du lige et par minutter til at læse listen igen og sætte jeg, mig, mine og mit ind i sætningerne i stedet.
Mærk nu godt efter når du læser det igen.
Er det sandt hvad der står?
Er det den form for selvomsorg du giver dig selv?


Men hvorfor er det så svært?

De 3 grunde til at du ikke lykkes med selvomsorg:

  1. Hormoner.
    Så længe du er i moderens energi bliver du oversvømmet af lækre hormoner der gør dig til den perfekte mor. Alt hvad der gør dig stærk og sej, men samtidig også altopofrende, tilgivende og medgørlig og ude af stand til at sætte dig selv først.
  1. Traumer.
    Derudover er vi belastet af traumer. Både dine personlige traumer, dem der er nedarvet gennem generationer samt de kollektive traumer der ligger i det feminine felt, der ydermere vanskeliggør at bryde mønstrene.

  2. Samfundets normer.
    Kønsroller og måder hvormed selve vores samfund grundlæggende forskelsbehandler køn på. F.eks. hvordan det bliver italesat i medier og lovgivet omkring i politik.

Det er aldrig rart at få at vide at vi er ofre for instinkt og traumer,

men sådan behøver det heller ikke at være”

Dét er de reelle grunde til at selvomsorg ikke falder dig naturligt og skal gøres til en disciplin.
Det er derfor kvinder generelt ikke er så interesserede i de der lederstillinger og topposter og samtidig grunden til at du løber, løber og løber indtil du dejser.
Det er bl.a. også derfor sygeplejerskerne ikke strejker selvom de bliver godt og grundigt pisset på, fordi nogen vil lide, hvis de gør det.
Du har ganske enkelt ikke et instinkt der byder dig at drage omsorg for den vigtigste relation i dit liv, nemlig dig selv.

Det er først når du nærmer dig overgangsalderen og disse hormoner forsvinder, at selvomsorg kan falde dig naturligt igen, hvis du vel og mærke omfavner overgangen.
(Det er lidt ligesom at blive et barn igen bare med bevidsthed, myndighed og penge…Sweet.)
Nå, men den tid den glæde. Indtil da må der gøres noget.

Det er aldrig rart at få at vide at vi er ofre for instinkt og traumer, men sådan behøver det heller ikke at være.
Slet ikke nu hvor du ved det.


Giv dig selv noget selvomsorg, der er langtidsholdbart og deltag i min næste Online Cirkel.
Jeg holder et rum for dig og de andre deltagere, som forløser, bevidstgør og forvandler dine mønstre og optimerer dig til at lave de forandringer der gør, at du kan drage ægte omsorg for dig selv.
Her får du min dybe og effektive afbalancering hjem i din egen stue

Jeg har udviklet en selvudviklingsmetode hvor du kan sidde hjemme i sofaen og være helt anonym.
Det tager kun 2 timer og koster en brøkdel af hvad du normalt betaler for mine behandlinger.

Du får ovenikøbet 100,- i rabat når du får mit nyhedsbrev.


Du kan også følg mig på instagram og Facebook:

Kærligst Zidsel